Jagt- og friluftsknive er ikke én kategori. Det er alt fra en lige, tosidigt slebet flåkniv til en foldekniv med savtakket ryg, og de tre ting har intet med hinanden at gøre, når det kommer til slibning.
Derfor begynder denne artikel ikke med, hvordan du sliber. Den begynder med, om du overhovedet skal.
DET KORTE SVAR
- Tjek først, om kniven opfylder de tre krav. Mange gør ikke
- Består den testen, er 20 grader pr. side udgangspunktet
- Til hårdt brug mod knogle kan 22 til 25 grader være rigtigere
- Slut ikke for fint. En anelse ru æg griber bedre i hud og sener
- Rullesliberen er ikke et markværktøj. Slib hjemme, på et fast bord
Først: kan din kniv overhovedet slibes sådan?
Det er ikke en formalitet. En stor del af de knive, der bruges til jagt og friluft, falder uden for det, en rullesliber kan arbejde med.
Tre krav skal alle være opfyldt.
- Tosidigt slebet. Kig ned ad æggen forfra med spidsen mod dig. Ser det ud som et symmetrisk V, er kniven tosidig
- Nogenlunde lige skær. Hjulet følger et plant spor. Krummer æggen for meget, mister det kontakten et sted på bladet
- Et blad der ligger fast. Bladet skal ligge helt fladt på den magnetiske flade og må ikke kunne vippes med en finger. På foldeknive skal låsen holde uden slør
Testen der afgør det
Farv de yderste par millimeter af æggen med en sprittusch i hele bladets længde. Lad det tørre. Sæt kniven i holderen og tag ét enkelt let strøg. Kig derefter på æggen i skarpt sidelys.
Er farven væk i hele længden, når hjulet hele æggen. Er den kun væk i den midterste tredjedel, er kniven for buet til den holder, og så skal den på en sten i stedet.
Den fulde gennemgang af hvilke knive der falder udenfor, står i artiklen om knive, der ikke må i en rullesliber.
De typer der oftest falder fra
- Kraftigt buede flå- og filetknive. Hjulet mister kontakten ved spids og hæl
- Knive med savtakket ryg. Selve æggen kan være fin, men takkerne skal håndteres for sig med en fil
- Foldeknive med slidt lås. Bladet flytter sig under slibningen, og resultatet bliver skævt
- Meget korte blade. Under omkring ti centimeter bliver føringen ustabil
Falder kniven fra, er det ikke et nederlag. En lille slibesten klarer alle fire, og den fylder mindre.
Hvad der er anderledes ved en jagtkniv
Består kniven testen, er selve slibningen teknisk den samme opgave som en kokkekniv. Men kravet til resultatet er et andet.
En kokkekniv arbejder mod et blødt bræt og møder næsten kun grøntsager og kød uden ben. En jagtkniv møder knogle, brusk, sener og hud, ofte i kulde, ofte med fedt på bladet, og ofte uden mulighed for at slibe undervejs.
Kravet er derfor ikke maksimal skarphed. Kravet er en æg, der stadig skærer efter to timers arbejde.
Vinklen
20 grader pr. side er udgangspunktet. Det er den vinkel, de fleste knive i den kategori slibes til fra fabrikken, og den passer til det stål, de er lavet af.
Bruges kniven hårdt, altså mod ribben eller til at skille led, giver 22 til 25 grader en mere holdbar æg. Kniven skærer en anelse tungere og holder markant længere. Kan din sliber ikke gå højere end 20, er 20 fint. Gå ikke ned til 15.
En tynd æg i et stål, der er valgt for sejhed frem for hårdhed, lægger sig ned ved første modstand. Hele skalaen står i artiklen om slibevinkler ud over 15 og 20.
Stålet
| Ståltype | Typisk hårdhed | Vinkel | Bemærk |
|---|---|---|---|
| Sejt rustfrit brugsstål | 55 til 58 HRC | 20 til 22° | Bøjer frem for at knække. Let at slibe |
| Kulstofstål | 56 til 60 HRC | 20° | Bliver meget skarpt, kræver tørring efter brug |
| Pulverstål | 60 til 63 HRC | 18 til 20° | Holder længe, kræver diamant eller keramik |
| Meget hårdt specialstål | Over 62 HRC | 20° | Sprødt. Undgå knogle med den |
Er stålet hårdere end omkring 60 HRC, skal slibeskiverne være diamantbelagte eller keramiske. Korund slides for hurtigt, og hærdede ståltapper river i det. Se artiklen om slibematerialer.
Slut ikke for fint
Det går imod, hvad de fleste tror.
En meget fint poleret æg glider gennem materialet, og det er ideelt til en tomat eller til rå fisk. Men hud, sener og brusk er sejt og glat, og her hjælper en anelse ruhed med at gribe fat.
En æg afsluttet på korn 1000 er som regel det rigtige. Går du videre til meget fine trin, får du en æg, der ser flot ud og skrider på hud.
Det betyder ikke, at du kan springe den fine skive over. Graten skal fjernes, ellers knækker den af ved første snit. Se artiklen om graten.
Fremgangsmåden
Samme som for en kokkekniv, med tre tilføjelser.
- Rens kniven først. Fedt og blod sætter sig i slibeskiven og ødelægger dens bid. Vask og tør kniven helt, før den kommer i holderen
- Tjek for udbrud. Har kniven mødt knogle, kan der være små hak. Kig ned ad æggen i skarpt lys. Ser du glimt eller mørke prikker, skal den grove skive bruges
- Slib til grat i hele længden, også ved spidsen, som på den slags knive ofte er den mest brugte del
- Afslut på den fine skive med lette strøg skiftevis, indtil graten er væk
- Tør af og olier, hvis kniven er i kulstofstål. Slibestøv og fugt giver rust
Trin for trin står i guiden til at slibe en kokkekniv. Den gælder også her.
Foldeknive: de tre fælder
De kan slibes, hvis de består testen, men tre ting spænder ofte ben.
Låsen. Bladet skal låses helt op uden slør. Er låsen slidt, flytter bladet sig, og æggen bliver skæv. Prøv at vippe bladet, mens det ligger i holderen.
Længden. Mange lommeknive ligger på eller under de ti centimeter, hvor magneten ikke får fat nok til en stabil føring.
Håndtaget. På en foldekniv sidder håndtaget tæt på bladets hæl. På nogle modeller forhindrer det hjulet i at nå helt ind, og så bliver hælen aldrig slebet. Resultatet er en kniv med to forskellige tilstande langs samme æg.
Kan du ikke lægge bladet fladt med hele æggen fri og med en lås, der holder, så brug en lille slibesten.
I felten
En rullesliber er ikke et markværktøj. Den kræver et plant, fast underlag og begge hænder, og den bliver hurtigt snavset.
Tag i stedet et lille keramisk eller diamantbelagt stykke med, som kan rette æggen op undervejs. Det er ikke slibning, men det er nok til at komme igennem dagen.
Den rigtige slibning sker hjemme, når kniven er renset og tør.
Efter turen
Det, der ødelægger knivene, er sjældent brugen. Det er tiden bagefter.
- Rens og tør med det samme. Blod er surt og angriber stål, også rustfrit
- Olier bladet, hvis det er kulstofstål. En dråbe fødevaregodkendt olie er nok
- Læg den ikke tilbage i en fugtig læderskede. Læder holder på fugt og indeholder garvestoffer, der angriber stål. Skeden er til transport, ikke til opbevaring
- Tjek æggen, mens du husker, hvad kniven har været igennem. Et hak, du finder nu, er lettere at slibe væk end et, du finder om et halvt år
Ofte stillede spørgsmål
Kan alle jagtknive slibes i en rullesliber?
Nej. Gruppen er for bred til et generelt svar. Afgør det på de tre krav og på sprittusch-testen frem for på, hvad kniven kaldes.
Kan jeg bruge samme sliber til køkkenknive og jagtknive?
Ja, hvis begge består testen. Det er den samme maskine og de samme skiver. Du skifter vinkel og renser skiverne mellem knivene, så fedt ikke sætter sig.
Skal en jagtkniv være skarpere end en kokkekniv?
Nej, den skal holde længere. En kokkekniv kan slibes igen om ti minutter. En jagtkniv skal klare et helt brud uden hjælp.
Min kniv har fået et hak efter knogle. Kan rullesliberen klare det?
Små hak, ja, med den grove skive og tålmodighed. Regn med flere omgange end normalt. Er hakket dybere end omkring en millimeter, skal kniven på en sten, hvor du kan arbejde målrettet på det ene sted.
Er en høj vinkel ikke bare en dårligere kniv?
Nej, det er en anden afvejning. En æg, der knækker under arbejdet, er værre end en æg, der skærer lidt tungere. Vinklen skal matche opgaven, ikke idealet.
Hvor tit skal kniven slibes?
Efter brug frem for efter kalender. En kniv, der har været igennem et brud, efterses hver gang. En kniv, der har ligget i skabet, skal ikke slibes, men den skal tjekkes for rust. Se artiklen om sliberytme.
